Nyheder

Vandtårnet skal sælges - og hvad så med hytten?

Bliver gruppen hjemløse hvis vandtårnet bliver solgt?

Som en del måske efterhånden har hørt så skal vandtårnet på Bellahøj sælges - og da spejderhytten ligger på vandtårnets grund bliver vi også påvirket.

I skrivende stund er det meste usikkert. Vi ved ikke hvornår vandtårnet sættes til salg og vi ved ikke hvad en eventuel køber har tænkt sig at stille op med os og vores lejekontrakt.

Problemstilingen har vi ridset op i hyttenotatet som kan findes her på siden.

Bestyrelsen har lavet en arbejdsgruppe der arbejder på problemet.

Arbejdsgruppen er i kontakt med de naboer der også er berørt (bl.a. Børnehaven Parkhøj lige bag hytten) og vi er i kontakt med kommunens kultur- og fritidsforvaltning.

Her på bloggen vil vi løbende holde orienteret om hvad der sker i sagen.

Lige nu har vi brug for al den opmærksomhed vi kan få så spred gerne budskabet om vores "lille" udfordring.

Msh

Arne