Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Afdelinger
    • Mikroer (1. klasse)
    • Minier (2.-3. klasse)
    • Juniorer (4.-5. klasse)
    • Troppen (6.-9. klasse)
    • Sirius II (16-23 år)
    • Klan Canis (16-24 år)
    • BOB - gammelmandsklan (24- år)
    • VoksenSpejd (16-99 år)
  • Kalender
    • Alle
    • Mikroer
    • Minier
    • Juniorer
    • Troppen
    • Sirius II
    • Canis
    • BOB - Gammelmandsklan
  • Gruppen
    • Om gruppen
    • Billeder
    • Totempælen
    • Årsberetninger
    • Bliv spejder
    • Bliv leder
    • Støt økonomisk
    • OK benzinkort
    • Udmeldelse
  • Bliv leder
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Indmeld / Venteliste
Startdato 11. okt 2025

Forlev, uge 42

På kursets første dag starter du/I ud med, at bygge et sovemonster, som du/I deler med 4-6 andre klaner. Sovemonsteret består af rafter, træller samt pressenninger og vil være jeres fælles hjem resten af ugen. I vil også etablere jeres lejrplads i fællesskab med alt hvad det indebærer af bålplads m.v..
Det vil også være på kursets første dag, at I melder jer på et projekt, som varer ugen ud. Du melder dig på et projekt som enkelt person, så selvom du er til adventurespejd og din bedste ven er mere til teater, kan I sagtens tage af sted sammen.

Projekterne du kan vælge imellem spænder bredt og varierer fra år til år, så hver gang du deltager, vil der være nye udfordringer at overvinde. Tidligere års projekter har blandt andet inkluderet klatrekursus i alt fra træklatring til bouldering, og vægklatring, pionering med kæmpekraner, teste kursisternes indre eller fysiske grænser, gourmet madlavning, lederudvikling og teaterforestillinger.

Midt på ugen afholdes en fællesdag, hvor du sammen med alle de andre kursister vil konkurrere, lege og lave ballade. Fællesdagen kulminerer om aftenen i en fællesspisning efterfulgt af den såkaldte ’Tutteaction”, hvor der vil blive budt op til fest, dans, sang og trummerum.

Under hele ugen lægges der vægt på, at du som kursist er med til at forme det projekt, du indgår i, og således oplever at få del i planlægning såvel som eksekvering. Du vil på kurset stifte bekendtskab med nye arbejdsmetoder inden for blandt andet samarbejde, problemløsning og projektstyring, og vi vil sende dig hjem med rygsækken fuld af idéer, aktiviteter og erfaring, som du kan anvende i din fremtidige hverdag og spejderliv.

Så hvad end det tænder dig at bygge Colosseum i rafter, at skrive, projektlede, lave kostumer til og fremvise dit eget skuespil eller udforske, udvide og udfordre dine egne grænser, så er Forlevs seniorkursus stedet for dig.

Vi ses i efterårsferien!

Praktisk information

Startdato
11. okt 2025
Slutdato
18. okt 2025
Sted
Forlev Spejdercenter, Skyggelundsvej 3, 8660 Skanderborg
Tilmelding starter
15. jun 2025 19:03
Tilmelding lukker
17. okt 2025 22:00
Pris
300,00 kr.
Tilmeld arrangement

Kontakt

Bellahøj-21st Barking Gruppe
Brønshøjvej 29B
2700 Brønshøj
Danmark

info@b21b.dk

Følg os på

Læs vores privatlivspolitik her
Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo