Spejderhus FAQ

Denne FAQ er fra efteråret 2020.

Hvad skete der med den gamle spejderhytte?

Den lå på Herbergvejen 4 ved den daværende Bellahøj Højdebeholder.

Grunden lejede vi af HOFOR og vi blev opsagt i forbindelse med at højdebeholderne blev nedrevet og grunden blev solgt til boligbyggeri.

Der må være alternativer til vandtårnsgrunden?

Spejdergruppen boede tidligere på Herbergvejen 4 hvor i dag ”Bjerglandsbyen” ligger.

I 2011 blev vi klar over at vi ville blive opsagt fra den grund vi lejede af HOFOR da de agtede at nedrive højdebeholderen på Bellahøj og sælge grunden til boligbyggeri.

I de følgende år arbejdede vi på at finde en alternativ placering til spejdergruppen.

Den nuværende placering og projekt er således resultatet af mere end ni års arbejde.

De fleste grønne områder i Brønshøj er fredede (herunder bl.a. Utterslev Mose, Degnemosen, Rødkildeparken og Bellahøjmarken).

Vi har søgt dispensation fra fredningen i Rødkildeparken, men fået afslag af Fredningsnævnet. Vi har med en fredningskonsulent afsøgt øvrige muligheder uden resultat.

En lang række andre lokaliteter er også undersøgt, men enten er disse også fredede eller også kan deres nuværende anvendelse ikke ændres.

Vi har også undersøgt om et nyt spejderhus kunne indpasses i “Bjerglandsbyen” hvilket vi ikke kunne vinde tilslutning til.

Der er blevet spurgt til FDF’s tidligere lokaler i det gamle sognehus. Huset har knap én kilometer til Utterslev Mose og Degnemosen som nærmeste, større sammenhængende grønne område til udendørsaktiviteter.

Huset er desuden indretningsmæssigt ikke velegnet til vores spejdergruppe, hvor vi har brug for flere store rum samtidig med mange små rum. Den finansiering vi har opnået til Spejderhuset på Brønshøjvej er bundet op på projektet på vandtårnsgrunden og kan ikke overføres til et andet hus/projekt.

Huset vil således både være et dårligt kompromis for spejdernes aktiviteter, samt urealistisk at gennemføre som projekt.

Rytterskolen hvor vi for tiden er “genhuset” lider også under at være alt for småt og upraktisk indrettet og vores materialer til spejderarbejdet er opmagasineret på mindst fem adresser,  (nogle af dem endda langt væk).

Placeringen på vandtårnsgrunden er derfor resultatet af det muliges kunst.

Hvem ejer vandtårnsgrunden og spejderhuset?

Københavns Kommune ejer grunden. De tilbagekøbte den fra HOFOR med det formål at skaffe plads til spejderne.

Spejderhuset opføres og ejes af spejdergruppen Bellahøj 21st Barking. Vi lejer pladsen af kommunen.

Er der taget et grønt hensyn?

Der fældes syv træer (fire kastanje, to fyr og et selvsået) i forbindelse med projektet.

Dette kompenseres med plantning af nye, opvoksede træer. Huset opføres endvidere med levende, grønt tag (sedum/stenurt), det begrønnes med efeu på alle facader og der indpasses solceller på taget.

De stammer der fældes henlægges på grunden blandt andet i den del af projektet der kaldes Læringscirklen – en landskabsbearbejdning med stiforløb, beplantning samt etablering af lege- og bevægelsesredskaber og hævede plateauer. Den henlagte stammer kan forventes at blive levested for biller og andre insekter.

Omend det nordøstlige hjørne af vandtårnsgrunden får et hus (grundplan lidt under 400 m²), vil det meste af grundens samlede 5.723 m² fortsat fremstå grønt og med gamle og nye træer.

Kan spejdere ikke lide træer?

Jo, spejdere elsker træer og naturen. Vi passer på dem, vi værner om dem. Vi bruger dem også som brænde og rafter.

Vi har i vores projekt bestræbt os på skåne så meget det i praksis var muligt, samt at kompensere for det indgreb der sker.

Hvad med kommunens træpolitik? Er træerne fredede eller ikoniske?

Kommunen har en træpolitik, der forsøger at bevare eksisterende træer i byen.

Træpolitikken opererer med beskyttede træer i fire kategorier: fredede, bevaringsværdige, ikoniske og evighedstræer.

På matriklen findes tre ikoniske træer og der er alle placeret i matriklens sydvestlige, diametralt modsatte hjørne i stor afstand fra byggeriet. Det vil sige projektet berører ingen af de beskyttede trækategorier.

Byggetilladelsen, inklusive at disse træer fældes, er vedtaget af borgerrepræsentanterne i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg.

Hvad med flagermusene?

Der er flere flagermusarter i området (nogle af dem komme helt nede fra Utterslev Mose). 

En uafhængig ekspert har undersøgt træerne ved lytning med flagermusdetektorer, samt visuelle observationer både i 2019 og igen denne sommer (2020).

Undersøgelserne har vist at træerne ikke tjener som yngle- eller rastested for flagermus, og de kan derfor fældes, uden at det påvirker lokale bestande af flagermus.

Er vandtårnet fredet?

Vandtårnet er i år 2000 blevet fredet på grund af dets kulturhistoriske og arkitektonisk værdier. Det er kun selve tårnet der er fredet og ikke resten af matriklen.

Fredningen af tårnet har dog den indvirkning på matriklen at vores projekt ikke må bygges for tæt på tårnet.

Hvad med trafiksikkerhed/-forhold?

Der udtrykt bekymring for trafiksikkerheden i krydset Thurebyholmvej/Engelholmvej.

Oversigtsforholdene er allerede i dag yderst begrænsede på grund af bevoksningen på hjørnet er tæt og ganske tæt på vejen.

Der er udtrykt bekymring for at byggeriet kommer til at ligge henholdsvis 1,2 og 1,4 meter fra skel. Det er vigtigt at være opmærksom på at skellet ikke ligger ved vejkanten men cirka en meter inde på grunden. Bygningen ligger således pænt over to meter fra vejkanterne.

Spejderbørnene ankommer endvidere på cykel og gående. Så når spejderhuset anvendes vil der således ikke komme flere biler på vejene af den grund.

Vi har fra spejderne allerede fra vores tidlige kontakt med grundejerforeningen foreslået at vi i fællesskab arbejder for at få indført ubetinget vigepligt, vejbump, hastighedsbegrænsninger eller hvilke trafiktiltag der nu skønnes at kunne virke, således at vi kan komme den hasarderede færdsel der allerede i dag er på vejene til livs.

Hvorfor er huset større end den gamle hytte?

Der er blevet stillet spørgsmålstegn ved hvorfor spejderhuset er større end det gamle på Herbergvejen.

Det gamle var allerede i 2011 ved at være utidssvarende. Den gamle var på cirka 200 m² med cirka 100 m² loft pakket med materialer, samt koldt skur på cirka 15 m². Allerede dengang måtte vi opbevare materialer på “fjerndeport”.

I de senere år har spejderbevægelsen, ikke kun i Brønshøj, oplevet en kraftig vækst i medlemmer. Spejdergruppen har således i dag mere 250 medlemmer -- det var den gamle hytte ikke gearet til. Derudover har vi altid imellem 100-200 børn på venteliste.

Vi er naturligvis lykkelige over at så mange ønsker at være spejdere og vi får mulighed for at udvikle Brønshøjs børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.

Bliver der meget larm?

Når der er aktiviteter ved spejderhuset kan der selvsagt være mere lyd og børneliv end når græsplænen ligger tom hen uden besøgende.

Da vi boede på Herbergvejen har der kun sjældent været klager over støjgener.

Spejderhuset ejes af spejdergruppen og vi lejer ikke huset ud til fester og det skal ikke bruges til børnehave i dagtimerne

Er projektet kun for spejderne?

Udover spejdergruppen vil toiletterne også blive brugt ved arrangementer i vandtårnet. 

I dagtimerne har Brønshøj Skole mulighed for at anvende de udvendige faciliteter i deres undervisning.Det behov har dog ændret sig efter skolen har fået nye, egne udefaciliteter. 

Læringscirklen (en landskabsbearbejdning med stiforløb, beplantning samt etablering af lege- og bevægelsesredskaber og hævede plateauer) vil være offentligt og til glæde for alle borgere.

Grunden er tilbagekøbt af kommunen med det formål at skaffe plads til spejderne. Dette har så også muliggjort at vandtårnet kan fungere kulturhus.

Er naboerne blevet hørt og imødekommet?

I efteråret 2014 da alt pegede på at vandtårnsgrunden blev en realistisk mulighed tog spejdergruppen kontakt til Brønshøj Parcelforening (grundejerforeningen) for der igennem at orientere naboerne om vores planer.

I foråret 2015 indledte vi de første af en række møder med repræsentanter for grundejerforeningen for at indgå i en dialog om projektet.

Vi har endvidere afholdt to workshops med deltagere fra spejdergruppen, grundejerforeningen, kommunen og Lokale- og Anlægsfonden. Til den ene workshops havde spejdergruppen medbragt vores arkitekt så tanker kunne vendes og skitseres straks.

Grundejerforeningen har gennem alle årene fastholdt standpunktet om at de ikke ønsker spejderne på grunden. Det er naturligvis et helt legitimt standpunkt omend vi ikke deler det.

Til disse møder, workshops, mailudvekslinger og snakke ved andre lejligheder lytter spejderne til de ønsker der fremkommer hvis nu huset skal ligge der.

I gennem forløbet har vi ændret projektets udformning og efter input fra grundejerforeningen ændres projektet således at:

• Bygningen drejes 90° så den høje facade vender ud mod Thurebyholmvej i stedet for Engelholmvej.
• Bygningens form ændres så den ikke længere er firlænget omkring en indre gård, men har en åben gård og dermed ikke “lukker sig om sig selv” og ikke fylder så bastant på matriklen.
• Toiletter der også skal benyttes af vandtårnet får flyttet indgang fra Engelholmvej til at ligge tættere mod vandtårnet.
• Ovenstående ændringer reducerer bygningens grundareal væsentligt omend antallet etagemeter kun falder marginalt.
• Pejs og skorsten fjernes.
• Facade bliver beplantet med efeu så huset kommer til at fremstå mere grønt.
• P-pladser der oprindeligt er udlagt langs de tre private fællesveje flyttes da vandtårnsgrunden ikke har vejret til Parcelforeningens veje.

Spejderne har endvidere forsøgt med flere andre ændringer som dog ikke har kunnet opfyldes. Af større forsøg kan nævnes:

• Vi har bekostet alternative tegninger for 88.000,- kroner på at tegne spejderhus placeret ud mod Brønshøjvej i stedet for i det nordøstlige hjørne. Det kan ikke godkendes af kommunens arkitekter da byggeriet så kommer for tæt på det fredede vandtårn.
• Vi har undersøgt om der kunne bygges flere mindre, runde huse (efter idé fra grundejerforeningens repræsentanter) på grunden i stedet for et større. Omkostninger ved at bygge rundt samt flere huse er dog økonomisk ikke realistisk, derudover kom de til at ligge for tæt på det fredede vandtårn, hvilket ikke kan godkendes.
• Omend smag og æstetik jo kan diskuteres undersøger vi om facaden i Corten-stål kan udskiftes med træ. Økonomi i vedligehold, samt risiko for hærværk og graffiti taler dog mod dette og vi fastholder Cortenen, men planter i stedet efeu til begrønne facaderne.

Naboerne er endvidere blevet partshørt efter forvaltningsloven (som de jo også skal) i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse.

Normalt godkendes byggetilladelser af forvaltningen. I vores tilfælde har forvaltningen lagt godkendelsen op til borgerrepræsentanterne i Teknik- og Miljøudvalget pga. de mange naboindvendinger. Repræsentanter for naboerne har haft foretræde for udvalget og fremlagt deres synspunkter inden udvalget godkendte byggetilladelsen.

Naboerne har indgivet klager over den udstedte byggetilladelse. Enkelte klager er færdig behandlet og har givet naboerne medhold. Dette har medført at byggetilladelsen er blevet trukket tilbage og en ny udstedt med de retlige fejl rettet.

Andre klager er endnu ikke færdigbehandlet, men disse har ikke opsættende virkning og jævnfør byggeloven skal byggeriet påbegyndes senest ét år efter udstedelse af tilladelsen.

Er borgerne blevet orienteret?

Udover de borgere der er direkte naboer til projektet er bydelens øvrige borgere orienteret om projektet i kraft af:

• Løbende omtale af spejdernes situation og projekt i lokalavisen.
• Behandling i Lokaludvalget.
• Borgermøde om Vandtårnet arrangeret af Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
• Fremvisning af projekt ved 2700 Kulturdag og andre arrangementer på Brønshøj Torv.

Projektet er således ikke holdt skjult for offentligheden.

Vil I være et sted hvor I er uønsket af naboerne?

Det er blevet spurgt om spejderne ønsker at bo et sted hvor de er uønskede af naboerne.

Spejderne ønsker et godt og fredfyldt naboskab. På trods af nuværende uenigheder vil vi arbejde for et godt forhold og vi tror på at dette vil lykkedes.

Hvad er der med de parkeringspladser og ny indkørsel fra Brønshøjvej?

I de første projektudkast var der udlagt seks parkeringspladser langs de private fællesveje langs vandtårnsgrunden.

Det er et krav at der skal udlægges parkeringspladser i forbindelse med nybyggeri.

Matriklen har ikke vejret til de private fællesveje. Det er grundejeren, dvs. Københavns Kommune, der skal indhente en vejret for at kunne etablere parkeringspladser  langs de private fællesveje.

Da byggestart nærmer sig er det endnu ikke lykkedes kommunen og Brønshøj Parcelforening (der ejer vejene) at afklare vejretten anviser kommunen i stedet at der skal etableres indkørsel fra Brønshøjvej og at parkering placeres samlet på grunden.

Indkørslen og parkeringen udføres i armeret græs for at skåne helhedsindtrykket af området.

Spejderne kommer kun til at anvende disse i begrænset omfang da børnene går og cykler når de skal til spejdermøde.

Indkørslen er ikke et ønskescenarie fra vores side. I vores kontrakt med entreprenøren har vi indføjet en option om at vejen anlægges sidst i projektet og kan udelades og indkørsel til parkeringen i stedet kan ske fra Thurebyholmvej såfremt kommunen og grundejerforeningen skulle nå til enighed om en vejret inden.

I løbet af efteråret 2020 har vi endvidere forsøgt at finde en bedre løsning i forhold til indkørslen fra Brønshøjvej. Vi har forsøgt at få, kommunen og grundejerforeningen til at mødes med os om dette. Vi ville se om der kunne være basis for at genoptage forhandlingerne om vejret til en eller flere af de private fællesveje, så der kan laves tilkørsel fra disse fremfor via den meget lange indkørsel fra Brønshøjvej.

Det var vores forhåbning at vi alle kunne mødes i en fælles interesse for at reducere det befæstede areal, kommunen vil få mere friplads ved indgangen til vandtårnet, samt grundejerforeningen ville få kommunen til at bidrage til vedligeholdet af fællesvejene. Det er desværre ikke lykkedes os at vinde opbakning fra kommunen eller grundejerforeningen til et sådant møde. Planerne for indkørslen er
derfor uændrede.

Kommunens forvaltning og afgørelser

Der er rejst kritik at kommunens forvaltning og dens afgørelser, samt retlige grundlag.

Spejdergruppen har søgt og opnået alle nødvendige tilladelser.

Vi vil henvise til Københavns Kommune såfremt man har spørgsmål angående dette.

Er der personsammenfald mellem kommunen og spejderne?

Der er blevet nævnt at der er personsammenfald mellem kommunen og spejdergruppen.

Der er ikke tale om at embedsmænd/beslutningstagere fra Københavns Kommune i deres fritid er spejdere og inhabile i deres sagsbehandling.

En af vores spejderledere sidder i Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Lokaludvalget sammensættes netop af repræsentanter for forenings-, kultur- og boliglivet i bydelen. Det er således netop intentionen med Lokaludvalget at dets medlemmer skal repræsentere interesser fra foreningslivet med mere og det står endvidere deklareret på Lokaludvalgets medlemsliste hvem medlemmerne repræsenterer.

Et andet af Lokaludvalgets medlemmer er formand for Brønshøj Parcelforening (grundejerforening der støder op til vandtårnsgrunden) der sidder på en af pladserne reserveret boliger.

Lokaludvalget har ingen beslutningsmyndighed i forbindelse med byggeriet og har ikke økonomi involveret i projektet.

Lokaludvalget har alene ret til at bliver hørt af forvaltningen og Borgerrepræsentationen samt dets udvalg.