Vi starter program 9:30 om forventer at være færdige mellem 14-15.
Hytten er åben fra 9:00, hvor man kan tyvstarte på kaffe, morgenbrød og sniksnak.
Der vil være morgenbrød og frokost, og hvis nogen har lyst til at medbringe en kage finder vi også tid til at spise den 🙂
Formålet er at kickstarte vores udviklingsplan for 1. Januar 2027 til og med 31. December 2030. Overordnet skal der udvælges temaer, defineres spørgsmål og udtænkes nogle gode svar.
Vi har brug for mange forskellige erfaringer og bud på hvordan vi besvarer de store spørgsmål vi står overfor. Derfor håber vi at se både ledere, bestyrelsesmedlemmer og seniorspejdere. Jo flere des bedre!
Først og fremmest beder vi jeg blot om at møde op, men for ekstra bonuspoint kan man forberede sig, ved at tænker over følgende:
Hvilke initiativer har gruppen igangsat de senere år, som mærkbart har ændret din “spejderhverdag”?
Hvilke temaer har du lyst til at snakke med nogen om på visionsdag?
Hvad fungerer lige nu godt og skal værnes om?
Hvilke udfordringer ser du i fremtiden, som en plan skal give svar på hvordan løses?
Er der nogle af temaerne i DDS's udviklingsplan der er relevante for dig?