Kære alle tropsspejdere
Vi skal på en mega fed sommerlejr i 2027! Turen går til det internationale spejdercenter KISC i Kandersteg i Schweiz. Her skal vi bo sammen med spejdere fra hele verden, prøve en masse fede aktiviteter og opleve den schweiziske natur og Alperne.
Dato: 7. juli – 16. juli 2027
Det præcise afrejse- og hjemkomsttidspunkt bliver meldt ud, når vi har booket togbilletter i den nærmeste fremtid.
Transport
Vi rejser sammen med tog fra København til Kandersteg og retur. Rejsen er en del af oplevelsen, og vi forventer, at turen tager en nats tid hver vej.
Overnatning
Vi skal bo i telt på spejdercentret i Kandersteg. Vi kommer derfor til at leve rigtigt lejrliv med madlavning, fælles opgaver og masser af spejderliv.
Pris: 3.500 kr.
Betalingen deles op i to rater:
- rate: 1.500 kr. – betalingsfrist: [1. december]
- rate: 2.000 kr. – betalingsfrist: [1. marts]
Prisen dækker som udgangspunkt transport til og fra Schweiz, overnatning, mad og de planlagte aktiviteter på turen. Lommepenge er ikke inkluderet.
Vi skal tjene penge sammen
For at kunne holde deltagerprisen på 3.500 kr. skal vi i fællesskab tjene penge til turen. Det betyder, at vi forventer, at alle spejdere hjælper med de fælles indtjeningsaktiviteter.
Første del bliver salg af julekalendere og juletræssalg. Der kommer mere information om salget, men det er vigtigt, at alle hjælper til. Senere kan der også komme andre fælles indtjeningsaktiviteter frem mod sommerlejren.
Tilmelding
Tilmeldingsfristen er d. 1 december kl 23:59.
Når første rate er betalt er tilmeldingen bindene. Det vil sige hvis man melder fra efter betalingsfristen er man ikke sikret at få sine 1.500 kr. tilbage, da pengene allerede kan være brugt på transport. Det samme gælder for 2. rate.
Når vi kommer tættere på turen, sender vi selvfølgelig meget mere information om pakkeliste, aktiviteter, mad, rejseplan, lommepenge osv.
Vi glæder os helt vildt til en fantastisk sommerlejr i Schweiz! 🇨🇭
Spejderhilsen
Lederne