Kære mikroer og mikroforældre,
Vi skal snart på weekendtur med 2 overnatninger, og denne gang skal vi overnatte ude på landet i en anden spejderhytte end vores egen.
Vi tager afsted d. 4-6. april, til spejderhytten “Hesselbjerg”, Hesselvej 66, 3660 Stenløse.
Her er der masser af plads til leg og sjov, og en bålplads så vi kan øve os i båltænding og lave mad på vores bål. Hytten ligger i et dejligt naturområde, så vi vil bruge en del af tiden på at bygge huler i skoven for at tage mærket Hulebygger.
Vi tager offentlig transport derop, så vi mødes fredag kl. 17.20 på Flintholm st. (toget kører 17.36).
Vi vil gerne hentes søndag kl. 13.00 ved Hesselbjerg, og hvis der er nogle forældre, der har tid til at komme omkring 11.00 og give en hånd med at gøre hytten pæn til de næste lejere, vil det være en stor hjælp(det er muligt at krydse ja til dette i tilmeldingsformularen).
Vi sørger for, at der er en bid mad til alle inden hjemturen.
Her er listen over det nødvendige udstyr på turen - husk også madpakke til fredag aften, og vand i drikkedunken til turen derop. Tjek gerne vejrudsigten lige inden I pakker - temperaturerne svinger meget på denne årstid, og det er både ærgerligt at have for varmt eller for køligt tøj med. :/
4 x sokker og undertøj (hvis det er svært at holde sig eller når man får våde sokker.)
2 t-shirts og 2 par bukser (det ene har man på)
Kasket eller bøllehat
Varmt/vandtæt fodtøj
1 varm, lidt kraftig trøje, aftenerne kan være kølige udendørs
Halsedisse
Varm jakke
Regntøj/-bukser
Spejderuniform, tørklæde, bælte - og kniv
Spejderkop - foldekop eller mugg
Drikkedunk
Tandbørste, tandpasta
Solcreme
Evt. personlig medicin (giv helst også besked til lederne om dette)
Sovepose
Lagen - vigtigt for at passe på hyttens madrasser
Nattøj
1 sovedyr
Lommelygte
Et spil kort, Anders And blade eller en lille bog
En lille rygsæk til det, man vil have med i hulen
Spejderhilsen mikrolederne - vi glæder os!