Kære tropsspejder
Så er det blevet tid til at vi skal afholde vores kollektivuge oppe i hytten. Det kommer til at foregå fra søndag d. 19 april hvor man kan komme fra kl 16 med alle sine ting, og vi ledere laver aftensmad. Vær der derfor gerne inden kl 18. Vi afslutter igen fredag d. 24 april kl ca. 20 efter vi har hygget med aftensmad og oprydning.
Hvis man deltager i kollektivuge så deltager man hele ugen. Det vil sige at man sover i hytte hver dag, men ellers passer sin daglige skole og andre fritidsaktiviteter og aftaler. Da vi i forvejen er rigtig mange i troppen, frabeder vi os at i laver aftaler med venner hvor i skal være i hytten.
Vi forventer at sætte en time af om dagen, hvor der er ro til at lave lektier til dem der har brug for det. Hvis man ikke har lektier, så må man finde en anden stille aktivitet såsom at læse lidt i en bog.
Vi skal fælles hjælpes ad med at lave aftensmad og handle ind til diverse måltider. I vil blive opdelt i nogle hold som står for aftensmaden og oprydning. Vi laver selv madpakker og spiser morgenmad når det passer med hvornår man skal op og i skole. Vi sover i det store rum, så man skal selv medbringe soveudstyr. Om man har sovepose eller dyne med, er helt op til en selv:) Man skal selvfølgelig også medbringe det du skal bruge på en helt almindelig hverdagsuge.
Hvis man ikke har mulighed for at deltage i kollektivugen, inviterer vi jer til fællesspisning tirsdag d. 21 april kl 18:30, hvor man kan komme og hygge hele troppen sammen. Der vil derfor ikke være almindelige patruljemøder i kollektivugen.
Hvis i har spørgsmål er i velkommen til at skrive til os på mail: trop@b21b.dk
Deadline for tilmelding er d. 12 april.
Vi håber at i tager godt imod vores initiativ:)