Kalender

Tilmelding

Du kan tilmelde dig her:

Tilmeld

Arbejdsdag d. 28/4

Dato: 
Lør, 28.04.2012 10:00 - 16:00

Så er det igen tid til at give hytten og grunden på Herbergvejen 4 en
omgang. Den 28. april fra kl. 10:00 til 16:00 holder gruppen arbejdsdag for
alle forældre, tropsspejdere, seniorer, ledere og bestyrelse. Skulle man være
forhindret i at deltage hele dagen, håber vi at man alligevel vil dukke op og
give en hånd et par timer. Der vil være frokost, kaffe og diverse
mellemmåltider til arbejdet.

Vi vil særligt gerne have hjælp til følgende projekter:
• Bålpladsen skal renoveres og flere bænke påmonteres
• Nye borde skal lakeres og samles
• Piletræer skal hentes og saves til
• Raftestativ til små rafter skal etableres
• Knager skal opsættes
• Hylder skal bygges i kontoret
• (Pudse vinduer)

Derudover er forældre der har lyst til at bage en kage eller hygge om os og ordne frokost
og snacks også meget velkomne. Man må gerne tage sine børn med, og der vil være tusser,
papir og masser af frisk luft.

Tropsspejderne kan benytte lejligheden til at få hjælp til at dekorere eller ordne deres
patruljelokale, men det kræver at de selv møder op.

Tag dit yndlingsværktøj med
Værktøj af forskellig art er meget velkomment. I særdeleshed mangler vi motorsave,
skruemaskiner, topnøglesæt, grej til viduespudsning og en bil med trailer.

Vi glæder os til at se jer :)
Spejderhilsen Bestyrelsen

SU 26. april