Nyheder

Juletræssalg

Køb dit juletræ hos din lokale spejdergruppe og støt os i kampen for vores nye hjem!

Vi skal som I alle ved have en ny hytte og det koster penge, mange penge. Derfor har vi igen i år taget initiativ til at tjene penge ind til gruppen på juletræssalg. Det er jo gået fantastisk de 2 foregående år og vi håber på jeres opbakning igen i år. Så allerede nu, når du læser dette, spred rygtet til familie og venner så vi kan få solgt rigtig mange træer. Der kommer en mail til alle hvor vi beder om jeres hjælp til at sælge træer i nedenstående åbningstider.

Juletræssalget foregår ved Vandtårnet på Brønshøjvej 29 følgende tidsrum:

  • Weekender startende fra lørdag d. 3. december kl. 10-16
  • Hverdage fra mandag d. 12. december til og med onsdag d. 21. december kl. 17-20
  • Torsdag d. 22. december og fredag d. 23. december kl. 11-16

Priserne forventer vi at blive de samme som de to foregående år.

 

Spejderjulehilsner

Bestyrelsen i B21B