Kalender

Afbud

Mikro sommerlejr 2016

Dato: 
Man, 01.08.2016 07:30 - Tor, 04.08.2016 15:00

I år tager mikroerne igen afsted sammen med minierne, og turen går til Arresø Spejdercenter ved Frederiksværk, hvor vi ligger i telt og bor i rigtig spejderlejr. Kommer man med på sommerlejr, har man med andre ord rigtig god mulighed for at lære sine nye spejderledere og spejderkammerater at kende, inden oprykning til august. Minierne er altid gode til at hjælpe mikroerne med lejrlivet.

Sommerlejren er årets vildeste tur, og vi glæder os til 4 dage med lejrliv, naturoplevelser og nye sjove og spændende spejderaktiviteter sammen med Bellahøjs seje mikrospejdere!

Praktisk info:

Hvornår skal vi være afsted: mandag morgen d. 1. august til torsdag den 4. august kl 15:30. Vi rejser selv derop, men vi vil gerne hentes på centeret torsdag eftermiddag

Hvor skal vi være: Arresøcenteret, Auderød Byvej 4, 3300 Frederiksværk

Pris: Lejren koster 600 kr., som indbetales samlet på gruppens konto: reg. 2143, kontonr. 8185605621

Tilmeldingsfrist: Senest 1. juni 2016 både for tilmelding og betaling

Sommerlejrforældremøde: I forbindelse med mikromødet d. 15/6

 

Mikrospejderhilsen

fra alle mikrolederne  :)