Kalender

Tilmelding

Du kan tilmelde dig her:

Tilmeld

Divisionssommerlejr - "Tilbage til Fremtiden"

Dato: 
Lør, 20.07.2013 - Lør, 27.07.2013

Til alle minier, juniorer og seniorer

I år tager Bellahøj 21st Barkings minier, juniorer og seniorer på sommerlejr med de andre spejdere fra vores division.

Hvad menes der med "Tilbage til Fremtiden"?

Vi skal på en rejse tilbage i tiden og genopdage spejderfærdighederne som de var engang, og i løbet af ugen skal vi se om vi kan finde vores vej tilbage til nutiden og måske endda tage på en smuttur til fremtiden og opleve hvordan spejderarbejdet (måske) kommer til at udvikle sig.

Hvornår?

Lørdag d. 20/7 rejser alle afsted om morgenen. Nærmere transportdetaljer meldes ud, når vi nærmer os. Lørdag d. 27/7 kommer hele flokken hjem igen, og trænger til forkælelse og måske et bad.

Hvad koster det?

Lejren koster 1000 kr. for minier og juniorer.

Praktisk omkring betaling for lejren

Betaling for lejren falder i 2 dele, hver på halvdelen af beløbet, dvs. 2 x 500 kr.
1. del betales senest 5. april, og 2. del 26. april. Man er selfølgelig velkommen til at betale begge beløb på én gang. 
Kontonummeret der skal bruges til betaling er: Reg 2143 Konto 8185605621 – husk at angive spejderens fulde navn og skriv “Divisionssommerlejr 2013”. Man er først fuldt tilmeldt og kan deltage, når hele lejrprisen er betalt.

Ud- og hjemrejse

Det er vigtigt, at grenlederen hurtigt får besked, hvis en spejder ikke skal deltage i den fælles transport ud eller hjem, men bliver afleveret eller hentet direkte på lejrpladsen, eller ikke kan være med på hele turen.

Hvad skal vi lave og hvordan skal vi bo?

Minierne og juniorerne bor sammen i gruppelejr med deres ledere og hjælpere. - i telt se'fø'li. Og seniorerne ligger i lejr med alle de andre unge mennesker fra Absalon. Programmet ligger ikke fast endnu, men du bliver helt sikkert godt underholdt hele vejen!

Følg med og find ud af mere på lejrens hjemmeside: www.absalondivision.dk/divi13